Generalforsamling 2016


Der er generalforsamling i Husforening Syd onsdag den 27. april kl. 19.00 i Kvarterhuset, Verdensrummet.

Dagsorden og bilag er udsendt til alle ejere. Vel mødt!

 

Samme dag er der generalforsamling i overbygningen E/F Sadolinparken (Syd og Nord). Denne generalforsamling afholdes kl. 17.30 samme sted.

Dagsorden til dette møde kan fås ved henvendelse til bestyrelsen.

Udgivet i Generalforsamling m.m. | Kommentarer lukket til Generalforsamling 2016

Udskiftning af vand- og varmemålere – varsling

Det ved at være tid for den planlagte udskiftning af vand- og varmemålerne i alle lejligheder.

Arbejdet vil foregå i april måned. Det er målerfirmaet Brunata, der udfører arbejdet.

Vi har ikke de nøjagtige datoer endnu. De vil blive varslet i et brev til hver enkelt lejlighed og opslag i opgangene.

Vi indskærper dog allerede nu, at det er meget vigtigt, at der er adgang til lejligheden, på de datoer, udskiftningen foregår – og at der er fri adgang til målerinstallationerne.

Hvis du ikke har mulighed for selv at være hjemme den aktuelle dag, bedes du lave en aftale med en af de øvrige beboere i din opgang.

For udlejere
Har du udlejet din lejlighed, er det meget vigtigt, at du informerer din lejer om, at de skal være hjemme eller aflevere en nøgle til naboen.

 

Udgivet i Varmeregulering | Kommentarer lukket til Udskiftning af vand- og varmemålere – varsling

Elektronisk adgang til hoveddøre for leverandører

Husforening Syd og andelsforeningen har lavet en aftale med firmaet Bekey, som står for elektronisk leverandøradgang til vores hoveddøre via bluetooth. Det betyder, at reklame- og avisbude ikke behøver ringe på for at få åbnet døren. De har adgang via deres mobiltelefon til vores hoveddøre. Firmaet styrer, at det kun er autoriserede bude, der får adgang. Bekey har ligeledes lavet aftale med Årstiderne og hjemmeplejen.

Hvis du får en fast levering f.eks. fra Skagen Fisk, så kontakt gerne Bekey, så de kan undersøge, om leverandøren kan få adgang via bluetooth. Det giver færre nøgler i omløb til vores hoveddøre.

Kontaktperson ved Bekey er Henrik Holmgaard (e-mail: henrik.holmgaard@bekey.dk)

Udgivet i Dørtelefoner | Kommentarer lukket til Elektronisk adgang til hoveddøre for leverandører

Nye parkeringsforhold i Lyneborggade fra 18. marts 2016

Vær opmærksom på de ændrede parkeringsforhold på Lyneborggade og området omkring Lergravsparken i marts og april.

Den nye p-zone med 3-timers parkering træder i kraft den 18. marts 2016. I april 2016 overgår kommunen yderligere til digital registrering af parkeringstilladelser.

Beboerne i zonen får direkte besked om, hvordan de kan bestille p-licens. Tjek derfor jeres e-boks for post fra kommunen.

Læs mere ved Lokaludvalg Amager Øst: http://www.aølu.dk/nyheder/information-om-3-timers-p-zone-ved-lergravsparken/ær

Læs mere i Amagerbladet (25. august 2015): http://minby.dk/amagerbladet/nye-p-regler-ved-lergravsparken/

 

Udgivet i Bilparkering, Lokalområde | Kommentarer lukket til Nye parkeringsforhold i Lyneborggade fra 18. marts 2016

Frist for forslag til generalforsamlingen 2016

Generalforsamling 2016 er i støbeskeen. Vi skal derfor gøre opmærksom på at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes skriftligt til bestyrelsen inden udgangen af februar måned, dvs. senest mandag den 29. februar 2016.

Det skal fremgå af forslaget, hvad der ønskes beslutning om. Det vil også være fint med lidt begrundelse/beskrivelse samt evt. økonomiske konsekvenser. Indkomne forslag bliver sendt ud med indkaldelsen til generalforsamlingen

Se foreningens vedtægter: http://www.sadolinparken.com/wp-content/uploads/2011/02/Vedtægter_for_husforening.pdf

Forslag kan sendes til bestyrelsen på mail: bestyrelsen@sadolinparken.com

Udgivet i Generalforsamling m.m. | Kommentarer lukket til Frist for forslag til generalforsamlingen 2016

Ingen cykelparkering på endevæggen ved opgang 33

Som tidligere udmeldt, er cykelparkeringen på endevæggen i parkeringskælderen under opgang 33 nedlagt. Der er opsat skilte, og den blå streg bliver slettet. Cykler/motorcykler vil blive fjernet.

Det er generelt ikke tilladt at parkere cykler, scootere eller motorcykler udenfor de blå steger i parkeringskælderen. Det er til stor gene for dem, der skal parkere deres biler. Cykler, scootere m.m., der står forkert, kan fjernes af bestyrelsen.

 

Udgivet i Bilparkering, Cykelparkering | Kommentarer lukket til Ingen cykelparkering på endevæggen ved opgang 33

ISTA varme- og vandaflæsning

ISTA varme- og vandaflæsning sker i uge 48. Der kommer en seddel op på indgangsdørene til opgangene i næste uge med præcis dato og tidsperiode.

Der skal være direkte adgang til lejlighedens måler.

Der vil være en opsamlingsdag senere i december, hvis det er umuligt at være hjemme, når aflæsningen forekommer.

 

 

Udgivet i Varmeregulering | Kommentarer lukket til ISTA varme- og vandaflæsning

Ny kommuneplan i høring

Til orientering har Københavns Kommune sendt en ny kommuneplan i høring.
Med den ny kommuneplan foreslås forskellige rammeændringer, der evt. på sigt kan få indvirkning på vores område.

Der er høringsfrist 17. oktober 2015.

Se høringen på kommunens Bliv hørt-portal:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/kommuneplan-15-den-sammenh-ngende

Mvh Bestyrelsen

Udgivet i ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Ny kommuneplan i høring

Cykeloprydning i kælderen

Det er tid til cykeloprydning i parkeringskælderen.
Bestyrelsen har derfor sat mærkater på alle cykler.

Du bedes derfor fjerne mærkaten på din cykel
senest den 3. oktober 2015.

Efter denne dato fjernes de cykler, der stadig har en mærkat siddende. De vil i en periode stå i cykelstativerne i gården, hvorefter de vil blive afleveret som hittegods til politiet.

Mvh Bestyrelsen

 

 

Udgivet i Cykelparkering, Kælder | Kommentarer lukket til Cykeloprydning i kælderen

Linolie til træværk

Bestyrelsen har indkøbt olie til træbehandling på altanerne. Olien stilles til rådighed for beboerne hen over sommeren.

HVAD?
Der er indkøbt en spand linolie til hver opgang. Den kan findes på repos i stuen sammen med en liste og nogle pensler.

HVAD GØR MAN?
Hvis spanden er på sin plads, tager man den og skriver sig på listen, som er hængt op på væggen. Listen er en oversigt over lejligheder i opgangen.

Da der kun er én spand, anbefales det, at man gør følgende:
– Henter spand og skriver det på listen (husk en blyant til at skrive på listen)
– Maler træværket/listerne (en svamp kan anvendes)
– Sætter spanden tilbage og noterer det på listen
– Drikker en sodavand og roser sig selv

HVAD ELLERS?
På listen er der nævnt nogle forholdsregler i relation til linolie. Man skal passe på med brugte klude og svampe. De skal pakkes lufttæt, da de kan selvantænde.

Hvis man løber tør for olie, sendes der en mail til bestyrelsen.

 

Udgivet i Bygningen | Kommentarer lukket til Linolie til træværk